Afskedsreception for Claus Bo Jacobsen – 12. april 2024
marts 15, 2024Ny Sales Director for klimaløsninger hos H. Jessen Jürgensen
november 7, 202427. marts 2024
Beijer Ref frasælger BKF-Klima i Danmark
Beijer Ref koncernen har pr. dags dato frasolgt sin Daikin agentforretning i Danmark og hermed virksomheden BKF-Klima, til Dakin koncenen.
Frasalget af BKF-Klima er et led i en fortsat stærk og proaktiv indsats for at uddybe samarbejdet med forretningens strategiske HVAC-partnere i Danmark.
BKF-Klima har en årlig omsætning på cirka 90 millioner SEK og beskæftiger 11 medarbejdere.
Beijer Ref koncernen har i de senere år med succes udviklet sit HVAC-segment, som nu står for cirka 50 procent af koncernens globale salg. Sammen med sine strategiske HVAC-partnere ønsker man, også i Danmark, at fortsætte denne succesfulde ekspansion.
Simon Karlin, COO & EVP EMEA hos Beijer Ref, udtaler;
"Vi er sikre på, at BKF-Klima organisationen og dens medarbejdere vil trives under Daikin. Vi er glade for at have fundet denne løsning. Beijer Ref vil fortsat fokusere på at øge tilstedeværelsen i Danmark med sine strategiske HVAC-partnere."
Thomas Dalsgaard CEO, Beijer Ref Denmark tilføjer;
"Fremadrettet vil salg af HVAC-løsninger samt vejledning og teknisk produktsupport på det danske marked være fokuseret i klima- og kølegrossist virksomheden H. Jessen Jürgensen. Vi ønsker alle BKF-Klima medarbejdere alt det bedste i den nye organisering."
Frasalget forventes at have en marginal indvirkning på Beijer Ref koncernens økonomiske resultater.
For mere information, kontakt
Thomas Dalsgaard
CEO, Beijer Ref Denmark
Email: tda@beijerref.dk
Tlf.: +45 5267 9766
Mere om Beijer Ref koncernen
BEIJER REF AB er en teknologiorienteret handelskoncern, som gennem merværdiprodukter tilbyder sine kunder konkurrencedygtige løsninger inden for køling og klimastyring. Beijer Ref er en af de største kølegrossister i verden, og er repræsenteret i 45 lande i Europa, Nordamerika, Afrika og Asien og Oceanien.