Studentermedhjælper til marketing & eCommerce 

Få erfaring med content, kampagner, web og marketingopgaver i praksis 

Er du studerende inden for marketing, eCommerce, kommunikation eller lignende – og vil du have et studiejob, hvor du kan arbejde med rigtige opgaver og lære, hvordan marketing og digitale platforme fungerer i praksis? 

Hos Beijer Ref Denmark søger vi en studentermedhjælper til marketing & eCommerce. Du bliver en del af hverdagen i teamet og kommer til at arbejde med både content, kampagner, web, praktiske opgaver og løbende ad hoc-opgaver på tværs af vores forretningsområder. 

Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, struktureret og har lyst til at lære. 

Dine opgaver 

  • Dine opgaver vil variere, men kan fx være: 
  • Opdatering af content på websites og webshops 
  • Understøttelse af marketingkampagner, nyhedsbreve og materialer 
  • Praktiske opgaver i forbindelse med events, messer og aktiviteter 
  • Mindre analyse- eller researchopgaver 
  • Koordinering og klargøring af marketingmaterialer 
  • Ad hoc-opgaver  

Opgaverne tilpasses dine kompetencer og studie, og du får mulighed for løbende at prøve nye ting og udvikle dig undervejs. 

Vi søger dig, som 

  • Er i gang med en relevant uddannelse inden for marketing, eCommerce, kommunikation, digital business el.lign. 
  • Har interesse for både marketing, content og digitale platforme 
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver 
  • Har lyst til at lære og bidrage i et team 
  • Kommunikerer på dansk og gerne også engelsk 

Det får du 

  • Et studiejob med varierede marketing- og eCommerce-opgaver 
  • Mulighed for at omsætte teori fra studiet til praksis 
  • Indblik i arbejdet i en international B2B-virksomhed 
  • Fleksibilitet i forhold til studie og eksamensperioder 
  • Sparring fra kollegaer og mulighed for udvikling undervejs 
  • Hos os er der kort fra idé til handling, og vi prioriterer, at du både lærer og får lov at bidrage. 

Det praktiske 

  • Arbejdstid: Ca. 8–15 timer om ugen (tilpasses studiet) 
  • Start: Efter aftale 
  • Arbejdssted: Johann Gutenbergs Vej 11-13, 8200 Aarhus N 

Ansøgning

Send en kort ansøgning, hvor du fortæller, hvad du brænder for – du er også velkommen til at sende en kort videohilsen – til ansog@beijerref.dk 
Vi indkalder løbende til samtaler. 

Spørgsmål?

Kontakt: Mette Palk Sejer Christensen, Head of Marketing & eCommerce, Mail: mch@beijerref.dk. Telefon 5198 2061.